Regler og rammer
Et efterskoleophold indebærer et forpligtende samarbejde mellem skole og hjem, og skole og elever. Planlagte så vel som uforudsete opgaver kræver alles indsats og positive indstilling.
Fællesskab er nøgleordet på en efterskole. Det betyder at alle har et medansvar for at få tingene til at fungere.
Regler
1. Det er forbudt at indtage og at være påvirket af: øl, spiritus og rusmidler på skolen, samt til og fra skole.
2. Eleverne må ikke komme på hinandens værelser i stilletimen og efter sengetid
3. Seksuelt samkvem er ikke tilladt.
Besøgsordning:
Elever kan besøge hinanden på værelserne hver dag fra morgenmaden er slut til 22.00, dog ikke i stilletimen.
Besøg udefra:
Du kan modtage besøg af familie - og fra oktober i begrænset omfang af venner.
Bøger:
Skolen udleverer bogmateriale i nødvendigt omfang. Ordbøger til dansk og sprogfag medbringes selv ligesom formelsamling til matematik selv medbringes.
Cykler:
Lovlige cykler skal medbringes. Cykelhjelm er obligatorisk.
Forsikring:
Skolens forsikring dækker ved uheld i undervisningen. Jeres familieforsikring skal dække uheld i fritiden, hvis du ødelægger noget på skolen og ved indbrud på elevværelser, eller hvis noget bliver stjålet.
Forældresamarbejde:
Kontaktlæreren informerer forældrene om elevens trivsel.
Forældrene indbydes 2 gange om året til samtaler.
Man er som forældre altid velkommen til at ringe og skrive til kontaktlæreren.
Fritagelse for skoledage:
Elever kan få fri i et begrænset omfang til mærkedage i familien.
Vi henstiller, at besøg hos tandlæge, læge og lignende henlægges til ferier og forlængede weekender.
Fritagelse: Fritagelse for undervisning sker ved forældrenes henvendelse til kontoret.
Glemte ting:
Glemte ting lægges i en “glemmekurv” i vaskekælderen.
Karakterer:
Der gives standpunktkarakterer 2 gange årligt.
Mad:
Der er mødepligt til alle måltider.
Køkkenet tager hensyn til vegetarer, muslimer og allergikere efter aftale.
Piercing:
Piercing, klipning, hårfarvning og tatovering må ikke foregå på skolen.
Rengøring:
Vi forventer at du hjælper til med den daglige rengøring.
Rygning:
Skolen er røgfri.
Stilletime:
Formålet med denne time er, at give dig og din værelseskammerat fred og ro til lektielæsning og hygge på værelset.
Sygdom:
I tilfælde af sygdom skal du selv henvende dig til kontoret efter morgenmaden. Er du syg skal du blive på dit værelse hele dagen.
Telefon:
Telefoner skal være på værelset i dagtimerne. Om aftenen må telefoner gerne benyttes på fællesarealerne.
Undervisning:
Alle timer er obligatoriske.
Vi forventer at du tager aktivt del i undervisningen.
Vaskemaskine:
Det er muligt at vaske tøj på skolen.
Weekend:
Du er velkommen til at blive på skolen i weekenden.
Enkelte weekender er obligatoriske.
Værdigenstande:
Værdigenstande af enhver art er medbragt på eget ansvar. Du bør altid låse disse inde i din værdiboks eller på dit værelse, når du forlader dette.